Lær alt om aktindsigt i Danmark — dine rettigheder, lovgivningen og hvordan du bruger dem i praksis.
Offentlighedsloven fra 2013 er den centrale lov om aktindsigt i Danmark. Den afløste en ældre lov fra 1985 og trådte i kraft 1. januar 2014, og den regulerer borgernes ret til at se dokumenter hos offentlige myndigheder.
Læs mere →Selvom udgangspunktet er åbenhed, indeholder offentlighedsloven en række undtagelser. De vigtigste handler om statssikkerhed, private personoplysninger, forretningshemmeligheder og interne myndighedsdokumenter.
Læs mere →Egenacces er retten til at se, hvilke oplysninger det offentlige har registreret om dig personligt. Den er bredere end den almindelige aktindsigt og suppleres af reglerne i GDPR.
Læs mere →Myndigheder skal som udgangspunkt besvare en anmodning om aktindsigt inden for 7 arbejdsdage. Fristen kan forlænges, men kun med en konkret begrundelse og besked til dig.
Læs mere →Meroffentlighedsprincippet i § 14 forpligter myndighederne til altid at overveje, om de kan give borgere adgang til mere end det, loven strengt kræver. Det er et vigtigt princip, du bør kende til.
Læs mere →Officialprincippet er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der pålægger myndigheder at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst. Det er relevant, når myndigheder hævder, de ikke kan finde dokumenter.
Læs mere →Miljøoplysningsloven giver borgere en videre ret til at se oplysninger om miljøet end den almindelige offentlighedslov. Loven bygger på Aarhuskonventionen og har særskilte frister.
Læs mere →Forvaltningsloven giver dig som part i en sag en bredere ret til aktindsigt end den almindelige offentlighedslov. Loven indeholder også en vejledningspligt, der skal hjælpe borgere i kontakten med det offentlige.
Læs mere →GDPR giver dig ret til at se, hvilke personoplysninger det offentlige behandler om dig – uafhængigt af aktindsigt. De to regelsæt kan med fordel bruges parallelt for at få et fuldt billede.
Læs mere →